fredag den 9. december 2011

DOSO/Tarm/SA/10tilforskel/jul.......?


Årh for den da. Det er ved at være alt for længe siden at jeg har skrevet noget herinde. Men som altid, suser tiden bare afsted - jeg forstår ikke hvor den bliver af. Den ene dag er det min fødselsdag i starten af november og den næste dag render vi rundt inde i Århus og fejre 1. december. Jeg kan slet ikke følge med. Jeg vil prøve at spolen filmen lidt tilbage og lige skrive lidt om de aller største højdepunkter vi har haft..

DOSO! Det gik ganske godt og er nu vel overstået - og for længst lagt i glemmebogen. Jeg lå hele ugen begravet i papir og arbejde, og det var da lige ved at tage livet af mig... ;) Men det er den sidste og eneste eksamen jeg skal have i år, hvilket er herligt! Den blev afsluttet med et fint 10-tal så jeg er da tilfreds.

I slutningen af november var vi FRONT'ere én dag på menighedslejr. Nogle skulle hjælpe frimenigheden i Odder og andre (mig+5 andre) skulle hjælpe til på efterskolen Solgården i Tarm, hvor en menighed fra Holstebro holdt lejr. Vi kom derhen sent fredag aften, for at sove der til lørdag - hvor vi skulle bruge et par af vores formiddagstimer på at underholde 10 børn i alderen ca. 10-14. Det gik ganske godt og vi fik lavet en masse mærkelige ting. Alt fra skumfidus-chokoladesovs-konkurrence, til ballondans og papirkuglekrig. Vi tog glade, trætte og tilfredse hjem - selvom de 3 timer i toget på vej hjem var død og pine kedeligt! (På billedet: Lidt af alt det vi fodrede de 10 stakkels børn med!)

Her i slutningen af november/starten af december, har vi har emneuge om kommunikation. Det har været vildt spændende og jeg synes virkelig at man har lært nogle ting man kan bruge. Har især fået meget ud af de timer vi har haft hvor vi har lært om lytning - for en ting vi som mennesker er rigtige dårlige til, det er at lytte og virkelig forstå hvad den der taler vil sige til os. Jeg synes det er fedt at lære at lytte og jeg glæder mig til at blive bedre til det.





I ACT har vi haft gang i at hjælpe "Odder vej og park" det vil sige at vi har rendt rundt i hundekoldt vejr med orange refleksveste, for at samle skrald. Set bort fra trætte ben og frosne næser, så har det faktisk været meget sjovt at prøve :)
I tirsdags blev vi dog flyttet ind fra kulden, for at tage over på plejehjemmet og klippe julepynt med de ældre mennesker. Det var hyggeligt nok at prøve, men de fleste sov stadig da vi kom og der er jo bare ikke den vilde action på sådan et sted.



Sparbank - 10tilforskel "FRONT til Sydafrika, lyder det bekendt? Budskabet er i hvert fald blevet spredt ud over hele Danmark, i vores forsøg på at vinde konkurrencen om de 10.000 kroner. Og vinde den, det gjorde vi! Det meste af tiden har vi ligget langt bag ved nogle spejdere der havde mistet deres hytte i en brand. Men lørdagen før at konkurrencen sluttede om onsdagen, blev vi enige om at der måtte gøres noget. Så vi fik ringet til Kvickly i Odder og fik tilladelse til at stå dernede med vores computere og låne deres internet. Vi troppede en masse Rudehøjere op nede foran Kvickly (både FRONT'ere og "almindelige" elever - der var en hel masse der var friske på at hjælpe) Så vi bruget et par timer af vores eftermiddage på at stå dernede og få folk til at stemme. Og det gik da også ganske godt - det var hunde koldt, men mega hyggeligt og vi fik en lille sjat stemmer, men langt fra nok. Vi prøvede fortsat at skaffe stemmer over facebook, men det så ud til at alt håb var ude. 
Lige indtil tirsdag hvor der var nogle FRONT'ere der besluttede sig for at gå ud og stemme dørklokker. Der blev stemt dørklokker hele eftermiddagen og aftenen og det VÆLTEDE ind med stemmer! Hele skolen fulgte med (endda lærerene som sad til lærermøde) og det summede af spænding… Lige pludselig - puf- så var vi kommet foran de andre og lå nu på en førsteplads. Med under 24 timer tilbage fik vi håbet op og troede nu på at vi havde en chance for at vinde. Det er helt ufatteligt og umuligt at få så mange stemmer på så få timer - og vi ved at ham oppe i det høje har haft en finger med i spillet. 
Onsdag morgen (bemærk at konkurrencen sluttede klokken 11.00 onsdag) cyklede alle FRONT'ere om til vores forstander, for vi var blevet inviteret til morgenmad omme ved ham. I mellemtiden havde vi fået at vide at spejderene klokken 10.00 ville få 400 stemmer mere og så var vi på spanden, for det ville vi aldrig kunne indhente. Ingen kunne rigtig koncentrere sig om den hyggelige morgenmad, for alt handlede om hvordan i alverden vi kunne sikre vores sejer. Jakob (forstander) annoncerede at vi havde fået fri fra de timer vi skulle have indtil klokken 11.00 så vi skulle bare give den gas med at få samlet stemmer ind - men hvordan? Alle folk arbejder jo om formiddagen. Efter at vi sammen havde bedt over det, gik vi i aktion.
Nogle tog om på skoler i Odder by for at få eleverne til at stemme der, mens vi andre tog hjem på skolen for at se hvad vi kunne gøre ved det. Med hver vores computer gik vi nu i aktion med at skrive til alt og alle. Det blev ringet til organisationer som Red Barnet for at få dem til at stemme, der blev skrevet til gymnasier og universiteter Danmark over, hvor det blev skrevet på deres skærme på gangene at man skulle gå ind og stemme på "FRONT til Sydafrika". Stemmerne steg ganske hurtigt og vi kunne mærke spændingen stige. Samtidig kunne vi over facebook følge med i at hele Rudehøj var gået i stå. Elever i 8-9-10 klasse brugte (uden lærernes tilladelse) deres timer på at spamme facebook med at man skulle stemme på os. Og endelig…. Endelig blev klokken 10.30 (bemærk at spejderne stadig ikke havde fået de 400 stemmer - så nu var vi næsten sikre på en sejr). Hele skolen samles 10.40 til morgensamling, men vi sprang over og ville lige skrabe de sidste stemmer sammen. 10.55 mødte front op til morgensamling og smed hjemmesiden op på storskærm, så alle kunne følge med når klokken blev 11.00.. Og det blev den i et virvar af jublen og klappen. Vi vandt og er nu de lykkelige ejere af 10.000 kroner.. Det var en glædens dag og alle man mødte på sin vej ønskede tillykke! Som tak for at alle de herlige Rudehøjer havde hjulpet os, blev vi enige om at bage kage til hele skolen og overraske dem med det..
Her i forgårs (onsdag) kom der 2 mænd fra sparbank og overrakte os checken - det var en fed oplevelse, og nu er vi mere end klar til at sætte kursen mod Sydafrika.

Natten til den 1. december havde vi tradition tro en juleklippenat, eller obligatorisk natterend som det også bliver kaldt. Vi FRONT'ere startede festen lidt før de andre, ved at mødes klokken 24.00 i spisesalen med flag, kage, sang og gaver fordi en helt fantastisk FRONT'er Baun havde fødselsdag der. Så der var masser af hygge og klokken 00.15 begyndte resten af skolens elever at komme. Så blev der spist noget "tak-for-hjælpen-med-at-vinde-de-10.000-kroner" kage, lavet en kæmpe lang guirlande, hørt julemusik og bare rigtig julehygget. Det var en mega hyggelig nat - indtil vi klokken 01.30 blev smidt i seng, i et forsøg på at vi skulle få lidt søvn inden Århusturen den næste dag.

Efter en hurtig (men grundig) rengøring af skolen torsdag morgen, drog hele Rudehøj mod Oddergrisen, for at komme til Århus. Vi havde fået fri hele dagen for at vi kunne juleshoppe og hygge i den gamle by. Der blev råhygget og holdt lidt mere Baun-fødselsdag. En rigtig god start på en tiltrængt forlænget weekend.

Ellers har vi været i gang med at snakke og planlægge Sydafrika. Vi har set film og billeder fra de tidligere ture til Sydafrika, set programmet over hvad vi skal lave og været i gang med at planlægge aktiviteter til børnene når vi nu skal ud og besøge dem i deres børnehaver. Det bliver SÅ spændende og nu kan man jo overhovedet ikke vente længere. Der er under en måned tilbage og tiden kan KUN gå for langsomt..

Det var vist alt for nu - alle de ting jeg har glemt, kan i få lov at få i næste uge.. Nu er der en dejlig weekend i vente. Jeg ønsker jer alle sammen en god (stormende) fredag - og håber ikke at nogen blæser væk :)

//Camilla Michelle

søndag den 6. november 2011

HAPPY BIRTHDAY!

Efter at have startet dagen i dag med at spise Boller i karry til morgenmad, vil jeg lige smide en lille update om gårsdagens hændelser.

Min fødselsdag ''startede'' allerede fredag aften, hvor størstedelen af de elever der var her i weekenden samledes i auditoriet for at se en film og spise fredags slik (Det er ikke sådan når ens lærer har sovet over sig og slet ikke mødt op til time hele TO gange, så må han betale for det.) Filmen skulle eftersigne være rigtig god, men kung fu er langtrukkent og kedeligt, så vi sov alle sammen ret hurtigt. Det var en god ting, for så var vi friske til gamernight på lærerværelset. Computere, slik, sodavand, dejlige mennesker og TOP hygge. En rigtig rigtig hyggelig aften/nat og en god måde at slutte sit 16. år på. Pludselig slog klokken 24.00 og mens jeg sad lige så fredeligt og spillede tetris, brød hele forsamlingen ud i fødselsdagssang (ret hyggeligt) og ind kom 3 dejlige front'er piger med.... popcorn!.. De kender mig bare lidt for godt! Ingen fødselsdag uden popcorn! Det var jo en vældig god start på dagen! Vi gamede videre indtil klokken var ca. 03.00, så blev vi enige om at det nok var klogest at gå i seng ;)


Lørdag morgen blev jeg vækket af min fredelige søvn, ved at min roomies alarm ringede. Jeg orkede ikke at kigge på klokken og havde ingen idé om hvad den var. Men en ting vidste jeg - aldrig har hun slået hendes alarm fra så hurtigt og kommet så hurtigt ud af sengen en lørdag morgen. Og wupti, så var hun ude af døren. Mystisk. Men ja ja, jeg fik fundet min mobil og konstateret at jeg ihvertfald ikke gad at stå op nu (klokken var kun 09.00) for der var mange timer endnu til at der var obligatorisk middagsmad. Så jeg lagde mig til at sove igen... En halv time senere vågnede jeg ved at der lige så stille blev taget i dørhåndtaget. Jeg kunne ikke helt regne ud hvad der foregik, da jeg var langt fra rigtig vågen. Et par sekunder senere hørte jeg nogen hviske "3...2...1.." og så vidste jeg hvad der kom: "I dag er det Camillas fødselsdag" eller "happy birthday to you.." kan faktisk ikke huske hvad de sang. Men ih hvor blev jeg glad. Med ind havde de morgenmad (boller, pandekager, frugt, kakao, mælk etc.), gaver, lys, hjerteballoner og jeg ved ikke hvad. Så der blev ønsket en hel masse tillykke, åbnet nogle gaver, breve og spist en lækker morgenmad. Hvilken fantastisk start på ens fødselsdag. Så er man jo lige i hopla til en dejlig dag..
Dagen i sig selv var stille og rolig. Jeg stenede lidt rundt og kunne ikke rigtig finde på hvad jeg skulle give mig til -.- (intet nyt i det).. Efter en lang dag med et hav af fødselsdagsønsker fra venner og... personer jeg ikke kender.. blev det tid til aftensmad. Boller i karry.. woop woop, jeg kunne ikke selv ha' valgt noget bedre.
Aftenens program var noget fireball og DMA - intet jeg virkelig havde lyst til at lave. Gik dog ned for at se DMA - har aldrig set det før, så en gang skal jo være den første.. Jeg havde ikke nået andet end lige at sætte mig ned, før 2 lækre tøser (Baun og Louise) kom og hev fat i mig og trak mig op på værelset. "Okay, hvad skal vi?.. Hallo, hvor skal vi hen?" Jeg fik besked på at tage varmt tøj på, for vi skulle udenfor i mørket. Årh ha da - det er jo koldt. Men jeg fik fundet noget overtøj og da jeg trådte ud af døren fik jeg bind for øjnene. Nu må de lige stoppe - det var jo mørkt nok i forvejen. Men jeg blev snurret rundt, ført udenfor, snurret rundt og så gik vi ellers. Jeg må indrømme at jeg INGEN idé havde om hvor vi var på vej hen. De grinte også af mig, fordi jeg blev ved med at spørge og panikkede når de sagde at jeg skulle hoppe, eller tage store skridt. Følte mig lidt blondinedum -.-' ... Meeen, langt om længe kom vi frem!

På toppen af containeren havde de lavet en hule hvori der var liggeunderlag, soveposer, pepsi max, cookies, POPCORN,  stearinlys og super hyggeligt! Så vi satte os og snakkede. Kort efter kom Melinda og Albinus også derop. Vi brugte de næste 2-3 timer på at spille EGO - ret så hyggeligt og sjovt.. En herlig afslutning på en god dag! :) Tak for alle hilsnerne! :D

Ha' en go' uge!
//Camilla Michelle

fredag den 4. november 2011

Fest, farver og gråvejr på RE

Woop woop, så er det fødselsdagsweekend! og her på bordet ligger 2 breve/pakker som jeg ikke må åbne før i morgen - SUK!
Ugen er fløjet afsted, med masser af svingende humør og festlige indslag. I går aftes (torsdag) havde vi endnu en temafest. Temaet var denne gang Hollywood og hver familiegruppe skulle klæde sig ud som personer fra en film. Min gruppe var blevet tildelt Ringenes Herre og vi havde nok den ringeste udklædning - men men men, konkurrencer kan vi dog finde ud af og på trods af udklædningen fik vi alligevel en 3. plads! Hvad kan jeg sige, "JL's Englebørn" er for seje! ;)
Ellers har vi haft endnu en omgang læren om Etik. Synes det er rigtig fedt at arbejde med ens meninger og holdninger, da jeg er mega ringe til at tilkendegive dem -.-' Og endnu en gang er det gået op for mig at jeg bare er dårlig til at argumentere for det jeg mener. Årh ha da, men jeg fik dog skrevet mig et læserbrev med overskriften "Abort vs. Adoption" og tror at jeg fandt nogle okay gode argumenter ;)

Ellers har vi kæmpet for at få lavet en film til Sparbank. Denne film handler om os som FRONT, og at vi skal til Sydafrika til januar. Vi deltager i en konkurrence som Sparbank har, hvor man kan vinde 10.000 kroner til et projekt, hvis ens film får stemmer nok. Vi har enlig klaret det rimelig godt indtil i går, hvor vi blev overhalet af en flok spejdere. Nu ligger vi på andenpladsen, og det er vi ikke helt tilfreds med :) Klik ind på sparbank, se vores film og afgiv din stemme - nemlig ja!
Næste uge står den på Brobygning, hvor vi skal ud og besøge nogle forskellige uddannelsessteder - så må vi se om det bliver fedt. Ellers går det stille og roligt her på RE, uden de helt vilde oplevelser. Weekenden skal holdes på skolen og jeg håber at det bliver hyggeligt. Der er ikke rigtig nogle planer for den, men da jeg jo bliver gammel i morgen, regner jeg med at finde på et eller andet tosset ;)

Ønsker jer alle sammen en helt fantastisk weekend - og må I nyde årets vigtigste dag (5. nov) i fulde drag!
//Camilla Michelle

fredag den 28. oktober 2011

En......uge!

Beskriv ugen med et ord.....? Den har været - Mystisk? Anderledes? Mærkelig? Kedelig? Forvirrende? Hyggelig? Ja jeg ved faktisk ikke helt hvad den har været.. Der har været et eller andet specielt over den. Det var super fedt at komme tilbage til skolen, efter en uges lækker ferie - med diverse spøjse indput. Stemningen var fuldstændig i top søndag aften og alle var mega glade. Så var man ligesom klar til en ny skoleuge, med alt hvad det indebærer. Vores uge på FRONT stod på temauge i "Etik" det lød ret spændende, og man var da lige klar til at give den gas, sammen med alle de lækre mennesker... Men men men, man får jo ikke altid sin vilje. Mandag klokken 08.45 blev jeg lagt syg. Ork, hvilken åndssvag start efter ferien! Så hele mandag blev tilbragt på værelset. De første par timer var det fint nok, man kunne lige sove lidt og ellers bare slappe af.. Men da jeg først havde ligget i sengen i 4....5.....6.....7....8 timer, begyndte det at blive mere og mere sygt. Og dagen var langt fra færdig! Der blev spillet tetris, stenet facebook og læst bøger til den helt store guldmedalje. Tiden blev også brugt på ret meget tænkning, man kan nå at vende hele ens liv på en eftermiddag - og jeg fik da også tænkt nogle vigtige ting igennem, så lidt fik jeg da ud af det. Men stadig - hvis det overhovedet kan undgås, skal jeg aldrig nogensinde mere ligges syg på efterskolen...
Tirsdag gik det dog lidt bedre, og jeg besluttede mig for at jeg i hvert fald ikke ville tilbringe en dag mere på værelset. Så ud af sengen og afsted til en ret hyggelig dag.. Udover at vi har haft emne uge om etik (som jeg desværre ikke kan sige så meget om, fordi de fik den meste undervisning om mandagen) har vi også arbejdet videre med nogle projekter vi har gang i. Forskellige events vi gerne vil holde, og også nogle ting der har med vores Sydafrika tur at gøre. Det er ret hyggeligt at sidde og arbejde med, og man lærer virkelig at arbejde sammen og snakke om tingene, for det er jo langt fra alt vi er enige i.

Onsdag stod den på Act hele dagen! Wuuuuuhu! Skal man have en yndlingstime, så må det næsten være Act. Vi blev sat på forskellige opgaver rundt omkring i byen. Jeg startede dog sammen med et par andre, med at pakke breve for Oasekontoret, som holder til i den anden ende af skolen. Det var meget ensformet, men ret hyggeligt. Så kunne man jo lige sidde og snakke lidt imens :) Efter det var det op på cyklen og afsted til en ældre dame i Odder city, som var syg og derfor godt kunne tænke sig noget hjælp med at få gjort haven vinterklar. Så vi klippede nogle buske, fjernede noget ukrudt og diverse småting. Bagefter drak vi kaffe og spiste småkager sammen med hende, før turen gik videre til det næste hus. Der boede der også en ældre dame, med en ret stor have. Den skulle også gøres vinterklar, så vi rendt rundt og lavede diverse ting og sager. Alt i alt var det en meget hyggelig dag - som blev afsluttet med at vi om aftenen fik vores FRONT trøjer. Yeah! :D

Tror jeg har misset nogle ret vigtige ting i undervisningen, for synes slet ikke at jeg har lært noget jeg bare må fortælle om -.- .. Whatever! Nu er der weekend og så skal der bare TOP HYGGES! (og soves)

God weekend til jer alle!
//Camilla Michelle

lørdag den 15. oktober 2011

"Long time no see".. En kort update

2 uger siden sidste update - oops. Sikke tiden går!
Prøver lige at spole filmen lidt tilbage, for at se hvad vi har nået at lave i løbet af de uger..
Lad os starte ved sidste weekend...
Fredag og lørdag morgen (tidligt) smuttede alle vi FRONT elever ned til Spektrum-Odder hallerne, hvor vi skulle sætte borde og stole op, og pille dem ned igen bagefter, til en høstfest der skulle holdes. Det gik nemt og hurtigt, og vi fik da en pæn sjat skillinger med hjem, til vores Sydafrika tur. Efter det fik vi faktisk besøg fra Sydafrika, af de to personer som står for iThemba (det er dem vi skal ned og arbejde sammen med, når vi tager dertil i januar). De fortalte os en hel masse om projektet og hvordan det generelt er i SA. Det var ret fedt at høre om, og nu glæder man sig jo bare ekstremt meget til at man skal afsted!..

I den her uge har vi haft.... Minisamfund - vi kaldte vores samfund for: Rebellion!..
Det har (som du kan læse hvis du klikker på linket) været en uge med masser af lærerige oplevelser. Vi havde lavet skolen om til vores egen lille "by" med masser af forskellige butikker; hovedsageligt madsteder. Der var også en bank, nogle forskellige ministre og endda vores egen møntfod. Så brugte vi ugen på at få en følelse af, hvordan det er at "være ude i den virkelige voksne verden" - det kan være hårdt arbejde, ikke mindst for dem der arbejder meget, men også for dem der er på bistand.
Onsdag morgen havde vi i vores samfund, besøg af en børnehaveklasse og hen på eftermiddagen begyndte skolen at blive fyldt med forældre og søskende. Vældig hyggeligt, at få mulighed for at vise frem, hvad man selv havde "skabt"..
Igen om torsdagen fik vi besøg, denne gang fra vores venner på plejehjemmet. Vi spillede lidt bingo-bango med dem og sang nogle sange sammen. De fik også en rundvisning på skolen, før vi fulgte de glade ældre mennesker hjem igen.. Alt i alt var det en hård/trættende, men rigtig hyggelig uge :)

Se mere om Rebellion her:



Nu står den på en virkelig tiltrængt efterårsferie (efterhånden 4 uger siden, at jeg sidst har været hjemme og har haft mulighed for rigtig at slappe af).

Ønsker jer alle sammen en super god ferie! :)

//Camilla Michelle

lørdag den 1. oktober 2011

Kort og godt - hvad går vi og laver?


Så har vi lagt endnu en spændende uge bag os. Sikke hurtigt tiden går, synes lige at vi har spillet til ØM, men det er åbenbart allerede en uge siden. Det der ØM- fodbolds-halløj, gik ikke særlig godt for os. Men vi havde da en meget hyggelig dag, hvor vi var samlet om at bakke hinanden op. Det styrker et fællesskab. Søndag var det så efterskolernes dag, hvor vi havde en god del familier inde og se skolen. Det var ret hyggeligt at vise rundt, men da vi nåede godt hen på eftermiddagen kunne man godt mærke i fødderne at man havde trasket mere rundt end man plejer :) 
Efter en lang weekend med mange indtryk, og lidt for lidt søvn, gik vi endnu en spændende uge i møde – med udsigt til en weekend med YouthAlphas ledertræning og ”overlevelsestur” med KK og Jørgen G.
Mandag aften var der 2 herlige Fronter der overraskede mig, ved at have bagt kage til mig. Så kan man da ikke andet end at blive glad!? 

Tirsdag fortsatte vi med ACT, som helt klart er på listen over yndlingstimer. Vi startede dagen med at bage kage og lave kaffe, hvorefter vi hoppede på cyklerne og satte kurs mod Odder Kvickly. Der delte vi gratis kaffe og kage ud til kunderne, og tilbød gratis bilvask. Jeg var med til at vaske biler, og det var faktisk ret sjovt. Desværre var timerne alt for hurtigt ovre, men sådan er det jo når man hygger sig ;)
Ellers er ugen bare gået der ud af, med alt hvad det nu indebærer (Denne uge var der også DOSO opstart – hvilket jeg ikke har set frem til. Nu havde jeg lige besluttet at STX i Aalborg var det jeg skulle, men det er ikke godt nok. Man skal åbenbart også vide hvad man vil bagefter det. Come on, der er 3½ år til at jeg er færdig der, der er jo tid nok -.-’ )

Torsdag holdt vi en lille surprise fødselsdagsfest for min roomie, som bestod i at mens hun var i byen med en af de andre Fronter, havde vi pyntet hele vores værelse op med flag og andet sjovt + vi havde bagt noget kage og fået skaffet os is osv. Da hun så kom hjem var alle pigerne fra Front samlet på værelset, klar til at feste. Og nøj hvor blev hun overrasket da hun trådte ind på værelset og alle råbte ”surprise” – hun kom jo med den normale forventning om at værelset var tomt.. Så vi havde os en hyggelig aften, det var en super god afslutning på en god dag :)

I går (fredag) rejste størstedelen af skolens elver hjem på weekend – vi er en 15 stykker der er blevet tilbage. Nogen af os har så deltaget i Youthalphas ledertrænings-kursus-dimselidut, som er blevet afholdt her på skolen. Det har ikke været super spændende, og jeg synes ikke rigtig at jeg personligt har fået så meget ud af det. Men det har nogen af de andre nok :) Mens vi var til Youthalpha i går aftes, drog resten af de elever der nu var på skolen og vores 2 weekendvagter ud på tur. Denne tur gik mod Tysklands grænsekiosker, hvor der skulle købes ind til weekendens gejl og andet godt. Så nu er forsyningerne i hus og vi er klar til et brag af en weekend – med bålmad og overnatning i naturen. Det skal nok blive interessant ;)

Det var alt herfra, jeg vender tilbage med flere fortællinger fra turen – hvis jeg overlever den….

//Camilla Michelle

fredag den 23. september 2011

Burger/kristen?. Lidt dum er man vel..


Så er endnu en uge gået - WAUW tiden går altså bare alt for hurtigt. Det har været en super kort uge, da vi var hjemme på forlængedeweekend og først kom tilbage til skolen mandag aften. Ugen er egentlig gået stille og roligt, og fra min side af har humøret ikke helt været i top. Men hva' nu er jeg da klar til at gi' den gas til ØM i fodbold i morgen (ikke at jeg skal spille, men man kan vel altid heppe lidt!?) Og hvis nogen er interesseret i det, hvilket i selvfølgelig er, så er der efterskolernes dag på søndag og derfor er der åbenhus på Rudehøj fra 13-17 - det bli'r mega fedt så tag lige og kig forbi :D
Ugens højdepunkt var onsdag aften hvor vi havde temafest. Temaet for denne fest var Cowboys og Indianere, så halvdelen af skolen var cowboys/girls, og resten af os var indianere, hvilket faktisk var ret hyggeligt :) Her får I lige lov til at se værelse 22's indianerpiger..


Frem til dagen i dag, hvor jeg lige vil tage et citat, som jeg tit har hørt, og som min lærer sagde igen i dag:
”Man bliver ikke mere en kristen af at gå i kirke, end man blive en burger af at gå på McDonald’s”
Det er da klart at man ikke bliver en burger af at gå på McD, det ved ALLE da, man er lidt for dum hvis man tror det, eller er man? For er man så ikke også lidt for dum hvis man tror at man bliver en kristen, bare fordi man tager i kirke? Det at blive kristen, det har ikke noget at gøre med om du går i kirke eller ej, det er et valg du tager. Det med at blive en burger, tja, det er slet ikke muligt.... Okay altså, alt er muligt for den som tror. ("Hvis du kan! Alt er muligt for den, som tror." Mark. 9:23) Men helt ærligt, hvem gider at være en burger??!
Jeg mindes bare den gang jeg var lille og gik i søndagsskole, hvor en eller anden må have fortalt mig at det var forkert hvis man ikke gik i kirke. Jeg syntes nemlig ret tit at søndagsskolen var død kedelig, men jeg var bange for at hvis jeg ikke tog i kirke, så var jeg ikke kristen længere - og hvad så hvis Jesus syntes at nu skulle han komme igen, så fik jeg jo ikke lov at komme med. Sikke mange forkerte ting man kan gå rundt og tro, både som lille pige, men da også som voksen. Sikke mange timer af min barndom jeg har spildt på at bekymre mig om, om jeg nu var en god nok kristen, til at komme i himlen. Men for katten da, det er jo slet ikke det som det handler om. For ingen kan gøre sig fortjent til Guds kærlighed. Intet af det vi gør, kan ændre på om han elsker os mere eller mindre, for han elsker os med en ubetinget kærlighed. Og tror man på at han sendte sin søn for at give os det evige liv, så skal man nok få det evige liv, om man går i kirke hver søndag eller ej."Hvis du ærligt kan sige: "Jesus er herre i mit liv", og hvis du i dit hjerte tror på at Gud oprejste Jesus fra de døde, så får du det evige liv. Gud accepterer og giver evigt liv til alle, som i deres hjerte tror på Jesus og som med munden bekræfter deres tro." (Rom. 10: 9-10)

Hvor vil jeg så hen med min lille "prædiken", tjo, samme sted som sidst - vi har det med at bilde os selv nogle ting ind, og det er lidt for dumt. Det er spild af tid og bekymringer, så tjek det lige ordenlig efter, inden I lader det gå jer på ;)

Har vrøvlet så ufattelig meget i den her uge, og folk har det med at sige at jeg ikke giver mening når jeg taler. Men hva', hvis I ikke forstår hvad jeg siger, så prøv med tankelæsning, det virker som regel!.. Nu vil jeg spise nogle cookies, så god weekend til alle jer derude

//Camilla Michelle

onsdag den 14. september 2011

This is who I am!

I løbet af de sidste par dage har vi haft en del om personligheder og taget en personligheds test, der fortæller os hvilken personlighed vi har. Det er ret typisk for os mennesker at sætte hinanden i bås og ligesom have en idé om at den her person er sådan her, og kan da ikke ændre sig. Jeg blev en ISFJ, tja, der er en lang forklaring til hvert bogstav men jeg synes enlig at det passede meget godt på mig..

I går sad jeg og skrev med en af mine nyere venner, da vi kom til at snakke om det med at kunne lide nye mennesker og være udadvent og sådan noget. Hvortil jeg fortæller ham at jeg ikke kan lide nye mennesker, jeg kan ikke lide mange mennesker og jeg er toppen af genert. Det var bare lige som om at han ikke rigtig ville tro på det. Så var det at han spurgte: hvorfor er du så taget på efterskole, hvis du ikke kan lide mange nye mennesker? Hvorfor tog du på en uges SommerOase, uden at kende et øje, hvis du ikke kan lide nye mennesker?...
Det var bare lidt lige som om at jeg ikke kunne svare på det. For jeg tog på efterskole fordi jeg havde lyst til det og syntes at det kunne være mega fedt at få en masse nye venner, og jeg tog på SommerOase fordi jeg gerne ville opleve noget nyt og spændende. Da var det at det gik op for mig, at jeg har "sat mig selv i bås", jeg har fortalt mig selv at sådan her er jeg; fordi sådan var jeg da jeg var 5-10-13 år gammel, og det har ikke ændret sig. Men det har rent faktisk ændret sig. Ligepludselig når jeg sidder og tænker over det, er jeg ikke længere den lille generte pige der ikke turde starte i børnehaveklasse. Jeg har ikke længere noget imod at være sammen med mange mennesker, inkl. mennesker jeg ikke kender. Nej, tvært imod. Jeg glæder mig til de tidspunkter hvor huset er fyldt med gæster eller skolen bliver fyldt med gamle elever.
Det er mærkeligt hvordan man kan gå og bilde sig selv ind at man har én personlighed, som man måske hader at have og jo rent faktisk slet ikke har. Bare fordi man var sådan engang, og ikke lige har opdaget at der er sket så mange nye ting i ens liv, så man er blevet helt anderledes...



Bare lige en lille tanke herfra, håber den var forståelig..?

//Camilla Michelle


mandag den 12. september 2011

Så' der KRAM!

Så er KRAM-ugen skudt igang! Jeg kan ikke sige at det er den uge jeg har glædet mig mest til, men det har faktisk været rimelig sjovt i Odder-fitness idag. Jeg, en 4-5 andre piger og en hel masse drenge lavede noget der hedder.... jeg kan faktisk ikke huske hvad det hedder.. men det var sådan noget hvor man skulle lave 6 forskellige ting. En ting i ét minut af gangen, og så videre til den næste ting. Der var noget armbøjning, vægtløftning, sjipning, slå med store hamre på traktordæk, gå på en eller anden spøjs måde og så noget bentræning.. og balancetræning.
 Det resulterer i at jeg er endnu mere træt nu, end jeg var da jeg stod op i morges. Troede ellers ikke det var muligt. Der var jo gensynsweekend, så det blev næsten søndag morgen, inden vi gik i seng. Det var ellers super hyggeligt.
Vi brugte både noget af lørdag og noget af søndag inde i Århus gågade, hvor Byg og Jakob spillede og sang, om lørdagen. Og Byg og en af de gamle elever gjorde det om søndagen. Mega nice..

Er spændt på hvad KRAM-ugen ellers kommer til at byde på. Til alle jer der ikke lige ved det, så står KRAM for Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Nu vil jeg se om jeg kan få læst lidt inden vi skal have aftensmad. Vi har fået en del kopier vi skal have læst+ hele Markusevangeliet, så det er bare med at komme i gang :)

//Camilla Michelle

lørdag den 10. september 2011

(Efterskole)Livet er fedt!


Så er endnu en uge snart gået. Tiden går alt for hurtigt! Jeg burde nok fortælle om det vi har lavet i den her uge, men der sker så meget at det hele bare er et stort rod og jeg ikke kan huske hvad vi lavede hvor og hvornår :)
En ting kan jeg dog huske....... Tirsdag aften - den stod nemlig på Hillsong koncert i Kolding. Vi samlede en lille busfuld af Rudehøjer der ville med, og så gik turen ellers mod Kolding, og nøj der var gang i festen. En fed bustur med masser af gejl, men fedest af alt var koncerten da godt nok lige. En masse lækker musik, i selskab med et hav af mennesker der havde lyst til at tilbede Gud sammen. Det var virkelig fedt, kan ikke rigtig beskrives, men man kunne bare mærke at Gud var til stede i det.


Udover det har det ellers bare været en hel fantastisk uge, som er gået alt for hurtigt. Det har jo været den første "normale" uge, hvilket har resulteret i at vi jo har prøvet en masse nye fag af, som jeg nok lige vil fortælle jer lidt om.
Mandag begyndte vi på noget der hedder celler og mikroceller. Som egentlig bare er 2 forskellige slags cellegrupper. Mikrocelle er en lille form for cellegrupper hvor man er 2-3 personer af samme køn, som mødes ugentligt og snakker om alt mellem himmel og jord. Det er personer man stoler på og tør fortælle alt.
Celle er så bare normal cellegruppe hvor vi mødes 8 personer og snakker sammen om hvad vi oplever.
Udover det har vi også haft vores første omgang Act, som er 3 timer vi har tirsdag morgen hvor i praktisere nogle af de ting vi har lært. F.eks. fjernede vi grene i en have i tirsdags, bare for at hjælpe og glæde hende som bor der. Ellers har vi bare haft forskellige andre fag, hvor vi har lært en masse spændende ting om bibelen og kærlighed.

Der har været fuld gang i den i denne uge og det har været virkelig fedt. Nu er gensynsweekenden skudt i gang og skolen er pænt fyldt med gamle elever. Jaae, så føler man sig da lidt malplaceret i sit eget hjem..... Men det skal nu nok blive hyggeligt lige at hilse på alle de personer, som man hører så meget om :)

Efterskolelivet er virkelig alt for fedt! Kan kun anbefales! Man kan jo næsten ikke andet end at være glad, når man er omgivet af så mange dejlige mennesker.

Det var alt for nu..
//Camilla Michelle

fredag den 2. september 2011

What a boring life I had!....

Hvordan i alverden fik man tiden til at gå, før man tog på efterskole???
Så blev det tid til første forlængede weekend, efter 3 skøn-herlige uger på RE. Er rimelig smadret efter en hyggelig uge på introtur - hvor min familiegruppe blev skolens 6. bedste familiegruppe, lidt seje er vi da ;)
Nu har jeg efterhånden været hjemme i lidt over et døgn og begynder snart at gå rundt i cirkler og snakke med mig selv. Der sker bare intet herude i skoven, og jeg kan i sandhed ikke komme i tanke om hvad jeg lavede for at få tiden til at gå, dengang jeg boede herhjemme?!

Ville blogge om noget interessant, men jeg har intet at fortælle. At være hjemme på weekend er skønt - så står den nemlig på boller i karry, franskbrød, nutella, pålægschokolade, chokolademousse, POPCORN, marengs, slik, lasagne, mors hjemmebagte boller og diverse andre lækre ting, som man helt klart savner på efterskolen.
Er glad for at se familien igen, men glæder mig nu ret meget til at komme tilbage til Rudehøj og en (længe ventet) normal hverdag, hvor vi endelig skal finde ud af hvad FRONT for real går ud på. Hold jer klar til en mega awesome update, når de spændende ting engang dukker op.

Enjoy the weekend..
//Camilla Michelle

lørdag den 27. august 2011

Sammen går vi i FRONT'en!

Der er stil over den når man er sammen med FRONT! Her får I lige muligheden for at hilse på min klasse / Rudehøjs sejeste klasse - FRONT '11/12! Er de ikke dejlige?!
Når jeg siger FRONT '11/12, så tænker jeg fællesskab, sjov, sammenhold, fede oplevelser, udfordringer, glæde, fantastiske venskaber, geniale mennesker og det bedste år ever! Hvad tænker du?





"Sammen går vi i FRONT'en!"
//Camilla Michelle

torsdag den 25. august 2011

Starten på et nyt liv?

Undre mig til stadighed over at jeg har brugt 16 år af mit liv på at sige at jeg ALDRIG i livet skulle på efterskole, for hvem gider bruge et helt år af sit liv på det? Well, I DO!! Til jer der skulle være i tvivl, så har jeg været på Rudehøj i 11 dage nu, og de har indtil videre været nogle af de fedeste, lærerigeste, dejligste dage i mit 16 år og 9 måneders liv. Sjældent har jeg været omgivet af så mange dejlige mennesker, og haft en hverdag så fyldt med sjov, gøgl og, indtil nu, kun en lille smule seriøsitet. Lige nu kan jeg høre en masse råb og en bil der suser frem og tilbage uden for mit vindue, det lyder næsten som en racerbane, gad vide hvad de har gang i dernede? Altid sker der noget, lige fra geder på pigegangen til smadret vinduer og folk der bliver smidt i åen.. Normalt efterskoleliv? I know. Men alting er stadig så nyt og på sin vis spændende.

Denne blog er en del af mine lektier på FRONT. FRONT er en anderledes 10. klasse; med masser af udfordringer, praktisk discipelskab og bibelundervisning i vildskab (læs mere om det HER). Herinde vil jeg i løbet af året reflektere over nogle af de ting vi lærer om, samt de ting der sker i min hverdag som efterskoleelev.

Bare lige til alles info: Jeg har verdens sejeste roomie!

I'll be right back!
//Camilla Michelle