Beskriv ugen med et ord.....? Den har været - Mystisk? Anderledes? Mærkelig? Kedelig? Forvirrende? Hyggelig? Ja jeg ved faktisk ikke helt hvad den har været.. Der har været et eller andet specielt over den. Det var super fedt at komme tilbage til skolen, efter en uges lækker ferie - med diverse spøjse indput. Stemningen var fuldstændig i top søndag aften og alle var mega glade. Så var man ligesom klar til en ny skoleuge, med alt hvad det indebærer. Vores uge på FRONT stod på temauge i "Etik" det lød ret spændende, og man var da lige klar til at give den gas, sammen med alle de lækre mennesker... Men men men, man får jo ikke altid sin vilje. Mandag klokken 08.45 blev jeg lagt syg. Ork, hvilken åndssvag start efter ferien! Så hele mandag blev tilbragt på værelset. De første par timer var det fint nok, man kunne lige sove lidt og ellers bare slappe af.. Men da jeg først havde ligget i sengen i 4....5.....6.....7....8 timer, begyndte det at blive mere og mere sygt. Og dagen var langt fra færdig! Der blev spillet tetris, stenet facebook og læst bøger til den helt store guldmedalje. Tiden blev også brugt på ret meget tænkning, man kan nå at vende hele ens liv på en eftermiddag - og jeg fik da også tænkt nogle vigtige ting igennem, så lidt fik jeg da ud af det. Men stadig - hvis det overhovedet kan undgås, skal jeg aldrig nogensinde mere ligges syg på efterskolen...
Tirsdag gik det dog lidt bedre, og jeg besluttede mig for at jeg i hvert fald ikke ville tilbringe en dag mere på værelset. Så ud af sengen og afsted til en ret hyggelig dag.. Udover at vi har haft emne uge om etik (som jeg desværre ikke kan sige så meget om, fordi de fik den meste undervisning om mandagen) har vi også arbejdet videre med nogle projekter vi har gang i. Forskellige events vi gerne vil holde, og også nogle ting der har med vores Sydafrika tur at gøre. Det er ret hyggeligt at sidde og arbejde med, og man lærer virkelig at arbejde sammen og snakke om tingene, for det er jo langt fra alt vi er enige i.
Onsdag stod den på Act hele dagen! Wuuuuuhu! Skal man have en yndlingstime, så må det næsten være Act. Vi blev sat på forskellige opgaver rundt omkring i byen. Jeg startede dog sammen med et par andre, med at pakke breve for Oasekontoret, som holder til i den anden ende af skolen. Det var meget ensformet, men ret hyggeligt. Så kunne man jo lige sidde og snakke lidt imens :) Efter det var det op på cyklen og afsted til en ældre dame i Odder city, som var syg og derfor godt kunne tænke sig noget hjælp med at få gjort haven vinterklar. Så vi klippede nogle buske, fjernede noget ukrudt og diverse småting. Bagefter drak vi kaffe og spiste småkager sammen med hende, før turen gik videre til det næste hus. Der boede der også en ældre dame, med en ret stor have. Den skulle også gøres vinterklar, så vi rendt rundt og lavede diverse ting og sager. Alt i alt var det en meget hyggelig dag - som blev afsluttet med at vi om aftenen fik vores FRONT trøjer. Yeah! :D
Tror jeg har misset nogle ret vigtige ting i undervisningen, for synes slet ikke at jeg har lært noget jeg bare må fortælle om -.- .. Whatever! Nu er der weekend og så skal der bare TOP HYGGES! (og soves)
2 uger siden sidste update - oops. Sikke tiden går!
Prøver lige at spole filmen lidt tilbage, for at se hvad vi har nået at lave i løbet af de uger..
Lad os starte ved sidste weekend...
Fredag og lørdag morgen (tidligt) smuttede alle vi FRONT elever ned til Spektrum-Odder hallerne, hvor vi skulle sætte borde og stole op, og pille dem ned igen bagefter, til en høstfest der skulle holdes. Det gik nemt og hurtigt, og vi fik da en pæn sjat skillinger med hjem, til vores Sydafrika tur. Efter det fik vi faktisk besøg fra Sydafrika, af de to personer som står for iThemba (det er dem vi skal ned og arbejde sammen med, når vi tager dertil i januar). De fortalte os en hel masse om projektet og hvordan det generelt er i SA. Det var ret fedt at høre om, og nu glæder man sig jo bare ekstremt meget til at man skal afsted!..
I den her uge har vi haft.... Minisamfund - vi kaldte vores samfund for: Rebellion!..
Det har (som du kan læse hvis du klikker på linket) været en uge med masser af lærerige oplevelser. Vi havde lavet skolen om til vores egen lille "by" med masser af forskellige butikker; hovedsageligt madsteder. Der var også en bank, nogle forskellige ministre og endda vores egen møntfod. Så brugte vi ugen på at få en følelse af, hvordan det er at "være ude i den virkelige voksne verden" - det kan være hårdt arbejde, ikke mindst for dem der arbejder meget, men også for dem der er på bistand.
Onsdag morgen havde vi i vores samfund, besøg af en børnehaveklasse og hen på eftermiddagen begyndte skolen at blive fyldt med forældre og søskende. Vældig hyggeligt, at få mulighed for at vise frem, hvad man selv havde "skabt"..
Igen om torsdagen fik vi besøg, denne gang fra vores venner på plejehjemmet. Vi spillede lidt bingo-bango med dem og sang nogle sange sammen. De fik også en rundvisning på skolen, før vi fulgte de glade ældre mennesker hjem igen.. Alt i alt var det en hård/trættende, men rigtig hyggelig uge :)
Se mere om Rebellion her:
Nu står den på en virkelig tiltrængt efterårsferie (efterhånden 4 uger siden, at jeg sidst har været hjemme og har haft mulighed for rigtig at slappe af).
Så har vi lagt endnu en spændende uge bag os. Sikke hurtigt
tiden går, synes lige at vi har spillet til ØM, men det er åbenbart allerede en
uge siden. Det der ØM- fodbolds-halløj, gik ikke særlig godt for os. Men vi
havde da en meget hyggelig dag, hvor vi var samlet om at bakke hinanden op. Det
styrker et fællesskab. Søndag var det så efterskolernes dag, hvor vi havde en
god del familier inde og se skolen. Det var ret hyggeligt at vise rundt, men da
vi nåede godt hen på eftermiddagen kunne man godt mærke i fødderne at man havde
trasket mere rundt end man plejer :)
Efter en lang weekend med mange indtryk, og lidt for lidt søvn, gik vi endnu en
spændende uge i møde – med udsigt til en weekend med YouthAlphas ledertræning
og ”overlevelsestur” med KK og Jørgen G.
Mandag aften var der 2 herlige Fronter der overraskede mig,
ved at have bagt kage til mig. Så kan man da ikke andet end at blive glad!?
Tirsdag fortsatte vi med ACT, som helt klart er på listen over yndlingstimer. Vi
startede dagen med at bage kage og lave kaffe, hvorefter vi hoppede på cyklerne
og satte kurs mod Odder Kvickly. Der delte vi gratis kaffe og kage ud til
kunderne, og tilbød gratis bilvask. Jeg var med til at vaske biler, og det var
faktisk ret sjovt. Desværre var timerne alt for hurtigt ovre, men sådan er det
jo når man hygger sig ;)
Ellers er ugen bare gået der ud af, med alt hvad det nu indebærer (Denne uge
var der også DOSO opstart – hvilket jeg ikke har set frem til. Nu havde jeg
lige besluttet at STX i Aalborg var det jeg skulle, men det er ikke godt nok.
Man skal åbenbart også vide hvad man vil bagefter det. Come on, der er 3½ år
til at jeg er færdig der, der er jo tid nok -.-’ )
Torsdag holdt vi en lille surprise fødselsdagsfest for min
roomie, som bestod i at mens hun var i byen med en af de andre Fronter, havde
vi pyntet hele vores værelse op med flag og andet sjovt + vi havde bagt noget
kage og fået skaffet os is osv. Da hun så kom hjem var alle pigerne fra Front
samlet på værelset, klar til at feste. Og nøj hvor blev hun overrasket da hun
trådte ind på værelset og alle råbte ”surprise” – hun kom jo med den normale
forventning om at værelset var tomt.. Så vi havde os en hyggelig aften, det var
en super god afslutning på en god dag :)
I går (fredag) rejste størstedelen af skolens elver hjem på
weekend – vi er en 15 stykker der er blevet tilbage. Nogen af os har så
deltaget i Youthalphas ledertrænings-kursus-dimselidut, som er blevet afholdt
her på skolen. Det har ikke været super spændende, og jeg synes ikke rigtig at
jeg personligt har fået så meget ud af det. Men det har nogen af de andre nok :)
Mens vi var til Youthalpha i går aftes, drog resten af de elever der nu var på
skolen og vores 2 weekendvagter ud på tur. Denne tur gik mod Tysklands grænsekiosker,
hvor der skulle købes ind til weekendens gejl og andet godt. Så nu er
forsyningerne i hus og vi er klar til et brag af en weekend – med bålmad og
overnatning i naturen. Det skal nok blive interessant ;)
Det var alt herfra, jeg vender tilbage med flere fortællinger
fra turen – hvis jeg overlever den….