FRONT set i bakspejlet...

                                                                              (Foto: Baun)   

Nu er det snart et år siden at jeg startede på FRONT. I den her uge er det faktisk præcis ét år siden at jeg fyldt med spænding og nervøsitet, tog mine forældre med til introdag for nye elever, hvor jeg for første gang sad i en rundkreds på gulvet sammen med mine kommende bedste venner og fortalte en smule om mig selv. Det var en dag jeg længe havde set frem til, men da den så oprandt følte jeg mig slet ikke klar. Det var nu alligevel sjovt at se alle de andre og få sat ansigt på de navne man før havde hørt. De efterfølgende måneder summede mobilen med beskeder og facebook var altid åben. Hele tiden var man klar til at skrive med de andre og da første skoledag oprandt, følte man allerede at man havde mange gode venner. Det var noget af det der var helt specielt ved FRONT - i forholdt til alle de andre elever på skolen. Fordi man netop vidste at man kom til at være tætte og at man på en helt særlig måde deler rigtig meget af sit liv med de andre, derfor havde vi startet vore venskaber lang tid før vi selv startede på skolen. De første uger kunne man tydeligt mærke forskel på hvem der var FRONT’ere og hvem der var fra de andre klasser. De andre gik måske lidt ensomt og forvirret rundt, mens FRONT allerede var en stor ”gruppe” som var klar til at indtage skolen, med alt var det indebar. Allerede på nat nr. 2 mødtes alle FRONT’er pigerne på værelse 22. til en gang ”natterand” fyldt med cookies, rød sodavand, gyserhistorier og hygge. Jeg husker tydeligt hvordan natten blev afbrudt af at de 2 giv-et-år-medarbejdere stormede ind på værelset og var lige ved at skræmme livet af os alle sammen, da vi i forvejen var fyldt med gys og gru fra historierne. Ugen efter tog vi alle 16 af sted til Århus for at holde et brag af en surprise fest for en af pigerne der havde fødselsdag. Det var det første vi samarbejde om og efter den succes det nu blev, blev det også den første i en lang række fødselsdagsfester.

I starten var vi nok lidt en lukket gruppe og folk havde ingen anelse om hvad vi var og hvorfor der var sådan en klasse på skolen, men da vi begyndte at blande os med de andre blev de alligevel glade for os og vi var hurtigt en accepteret ”gruppe” på skolen.

Når jeg ser tilbage på de første tider, var de svære men også rigtig gode. Jeg kom jo som en lille genert pige, men det forandrede sig hurtigt og allerede i slutningen af efteråret, rystede folk bare på hovedet af mig, når jeg fortalte dem at jeg var genert. Det er helt vildt så hurtigt og meget jeg har forandret mig, nogen gange har jeg endda taget mig selv i ikke at kunne genkende mig selv, fra uge til uge. Men man siger jo også at et efterskoleår svarer til 7 år – gad vide hvad et år på FRONT så svarer til?

Tiden er gået hurtigt, året er snart slut og så skal vi alle sammen videre i livet. Det bliver mærkeligt at man skal væk fra alle de mennesker man holder så meget af – det gælder både lærere og elever. Men så kan vi sidde tilbage og tænker på alle de fede oplevelser vi har haft sammen. På FRONT har vi lavet så ufattelig meget i løbet af et lille år. I starten af året var vi af sted på vores egen lille introtur, hvor vi delte vores liv med hinanden og rendt lidt klumset og forvirret rundt – fordi det hele var så nyt. Senere hen har vi været i Sydafrika hvor vi blev mødt af varme, dejlige mennesker, bunkevis af udfordringer og et kanon fællesskab. Det er nok en af de ting man ser mest frem til og man ser tilbage på med størst glæde. Weekenden efter blev det til en tur med arbejde på lederoase – opvask, madlavning, rengøring, møder og hygge. Vi var stadig trætte efter sidste tur og man kunne tydeligt mærke hvordan vi enlig ikke orkede at være mere sammen, men bare havde brug for at tilbringe lidt tid sammen med de andre Rudehøj’er. Alligevel var det en god tur med masser af McD, nye mennesker og party-musik i bilerne. Ellers har vi lavet småjobs rundt omkring; leget med konfirmander, spillet banko med dem fra plejehjemmet, gjort rent på Oasekontoret og alt det andet som man så hurtigt glemmer, fordi vi kører med 180 km i timen. Endnu en gang har vi igen været på arnejdsteamet til et Oaseprojekt, denne gang påskeoase. Det var hammer hyggeligt og man mødte en masse fantastiske mennesker. Det sidste store vi har lavet er vores uge i menighedspraktik. Hvor jeg, sammen med 3 andre, tilbragte en uge i Karlslunde strandkirke for at se hvad det var for noget. Og sikke en fantastisk uge det var – fyldt med vilde oplevelser.

FRONT er som sagt fyldt med anderledes, fællesskabsbyggende, sjove, fede og totalt geniale oplevelser. Lige nu går vi og ser frem til vores Københavner tur, som er den sidste tur vi skal på som FRONT. Efter det, så er det ved at være tid til at det nye FRONT-hold tager over og så er vi skrevet i glemmebogen. Men hvilket år det har været! Man har lært så ufattelig meget om livet og jeg føler mig godt rustet til at komme ud og gå rigtig i gang med mine lidt ældre ungdoms år. Man er klar på kærlighed og krig, tro og tvivl, og jeg føler at jeg kan stå faste ved mine holdninger og standpunkter, uanset hvad jeg støder ind i. 

                                                             

//Camilla Michelle Klit